Forside  Om Niels Stokholm  Liste over værker  Sange fra spillene
 

Sange fra spillene

SANGE FRA ”JENS GLOB SPILLENE” 1981

DEN BITTERSØDE SANG OM DEN GAMLE KORSFARER.
De omrejsende musikanter synger.

MANDEN:
”Til ledingsfærd!” kaldte min konges bud.
”Find mænd og våben. Drag ud”.
For kongen, for kvinden, for Gud.

KVINDEN:
Jeg vented’ på gården, så glad, så fro.
Min ridder var ærlig og tro.
For kongen, for kvinden, for Gud.

MANDEN:
Den ærkebisp signed’ vor blodig’ færd:
”Husk kors og våben I bæ’r”
For kongen, for kvinden, for Gud.

KVINDEN og MANDEN:
Den korsridder grunder på ærens tid,
på sår, han fanged’ i strid.
For kongen, for kvinden, for Gud.

 

FØDSELSDAGSSANG. JENS GLOB 13 ÅR.
De omrejsende musikanter synger.

Det herlige Thy, de Globers land.
Her drager man gerne til fest.
Den adelssøn kender alle mand.
Så stolt han sidder til hest.
Jens Glob er ædelbåren.

Det brusende vand, den mørke skov,
de giver ham ingen gru.
Den adelssøn følger ret og lov,
og ingen er ham for snu.
Jens Glob er ædelbåren.

 

BJØRNETRÆKKERENS VISE.

MUTTER HENZE:
Bjørnen danser til tromme og lut.
Alle gyser og ler.
Bjørnen slår efter manden til slut,
flygter fri udi skov.

Bjørnen finder ej føde og ly,
øjner snart, den må dø.
Bjørnen søger sin herre på ny.
Piskens knald giver mad.

 

UNDERHOLDNING FOR KROGÆSTERNE

MUTTER HENZE:
Den riddersmand fester på fyrstens gård.
Åhej – til trommer og sang.
Den jomfru vugger sit gyldne hår.
Åhej – for lut og skalmej.

Den fyrste beværter med frugter og vin.
Åhej – til trommer og sang.
Den mø træder dansen i hermelin.
Åhej – for lut og skalmej.

Den mø ta’r sin ridder til grønne lund.
Åhej – til trommer og sang.
Og byder ham kys af sin røde mund.
Åhej – for lut og skalmej.

Nu drager han ud, og øjnene ler.
Åhej – til trommer og sang.
Den jomfru aldrig mere ham ser.
Åhej – for lut og skalmej.

 

 

SANGE FRA ”SKIBET ER LADET MED…” 1996
Et spil om skudefart og krejleri på Limfjorden i det 19. århundrede
Musik: Allan Holm Hansen

MARKED

DE HANDLENDE:
Hørte I hvad han fortalte?
Pengemænd og pjalte
er på vej herhen!
Her forhandles silkehatte,
høje, blanke, glatte.
Køb hos mig, min ven!
Her får du bare
den bedste vare.
Her kan du købe det fineste glas,
og med et smil falder prisen på plads.

BISSEKRÆMMEREN:
Gode folk og fattiglemmer,
jeres bissekræmmer
har det bedste kram.
Kom til mig i flok og skare.
Her er mønt at spare
til en ekstra dram.
Her får du bare
den bedste vare.

DE HANDLENDE:
Han handler kun med det ringeste bras.
Knapt er han væk førend det går i gras.

DE HANDLENDE:
Kom, her sælges hvedekager
hos den flinke bager.
Det er dejlig mad.
Hør og hamp og salt og tjære,
bedste slags, på ære!
Et krus øl fra fad!!
Her får du bare
den bedste vare.
Her sælges salte og tørrede fisk,
og til dit køretøj har vi en pisk.

 

VED ANLØBSBROEN

Hør, kysten står og klukker,
og skuden går fra land,
mens krejlerkågen vugger
ind på det lave vand.
Og folk på engen følger
den last som er på vej,
mens grønne bakker bølger
i tung og langsom leg.

Se, anløbsbroen tømmes.
Nu har vi sagt farvel.
Så skal der rigtig drømmes
om sømænds håb og held.
Hvis vore tankers tråde
blev til et magisk tov,
da tvang de strøm og fråde
langt bort fra køl og bov.

Vi læner os mod vinden.
Den bredsår salt og sand.
En slibesten mod kinden
og den forrevne strand.
Den blæser skræk i tågen
til sultne mågeskrig.
Den lemper krejlerkågen
ind i en sikker vig.

 

TØMMERET LOSSES

Den og den og den og den og
helt fra Sørland , helt til Thyland.
Ned ad elven er de fosset,
solgt og lastet, bragt og losset.

Den og den og den og den og
bort fra skibet, ind i landet.
Bliv til lade, stald og bolig.
Bliv os velkendt og fortrolig.

Bliv til rammen om vort virke.
Bliv til bolig, kro og kirke.
|: Limfjordslandet, havet, fjorden,
handelsvejen ud til Norden. :|

 

DE DRUKNEDE

1
Der er tider så mørke og fulde af gru,
hvor de gråsorte vande slår alting itu,
hvor de nødstedte strides med bølger og blæst,
og hvor kvinder på klitterne stivner mod vest.

Deres lydløse råb,
det fortvivlede håb
rækker ud.
Åh, så langt, langt ud.

2
Der er lister så lange om skibes forlis
og om mænd som betalte den højeste pris.
Ja, i strandingsberetningen tælles de tørt,
de, hvis bønner om redning – ikke blev hørt.

Men de elskedes savn
danner krans om hvert navn.
Rækker ud.
Åh, så langt, langt ud.

3
Hver en strand bærer minder om dem der gik bort.
Deres død intonerer i livets akkord.
Her i brændingens rullende, tunge musik
får vi ro til at møde de vilkår vi fik.

Vi bliver stille og små.
Vi kan se at vi må
række ud.
Åh, så langt, langt ud.

 

SAMMEN

Kære, du må komme!
Sæt din kurs mod Thylands kyst.
Dagene er tomme.
Uden dig er her så tyst.
Vi er ikke sammen.

Morgensolen kløver
gennem dis og kuldegys.
Véd den, jeg behøver
dine øjnes varme lys?
Som da vi var sammen.

Middagssolen brænder
mod den tomme anløbsbro,
som da dine hænder
fyldte mig med glød og ro.
Dengang vi var sammen.

Når jeg står på stranden
er den bløde aftenvind
dine pust mod panden,
dine læber mod min kind.
Vi er altid sammen.

Kære ven på havet,
sæt dit skumtophvide sejl.
Angsten er begravet,
mine håb slår ikke fejl.
Vi skal være sammen.

 

LATTER

Befriende herlige latter,
utrolige skraldende grin.
Vi hyler af fryd til vi dratter
omkuld i et gispende grin.

Den latter som kommer i tide,
så ruskende, raspende grov,
den kommer fordi vi skal vide
at alvor kan trives i sjov.

 

 

SANGE FRA ”FANDEN TE´ RØVERE” 1997 (Begyndelsen af 1800-tallet)
Musik Mortes Friis

GAMLE BETTEFANDEN PÅ HANDEL

GAMLE BETTEFANDEN (råber):
Rivejern, kedler og fingerbøl!
Øser og spande og potmål!
Så’ der bliiik for en slik! Så’ der bliiik for en slik!

GAMLE BETTEFANDEN (synger):
Køb kander og krus. Køb køkkentøj her.
Det’n ærlig forretning for hver især.
Jeg sælger dig blik. Du giver mig sølv,
som ikke fortæres af rust og møl.

FOLK (synger og gør nar):
Han sælger dig blik. Han stjæler dit sølv.
Det vil han formøble i snaps og øl.

 

KARENS SANG

1
Jeg spejder ud
ad dørens åbning
med sitrehud
og varm forhåbning.
I aften kommer min ven til mig.
||: Til legestue. Han er på vej! :||

2
Kom rask min ven
i aftenvinden.
Herned, herhen
med blus på kinden.
Mit åndedræt er i vild galop.
||: Min lykke danser på bakkens top. :||

3
Han løber nu.
Der’ trin på vejen.
Han råber: Du,
du er min egen!
Jeg møder ham med min åbne favn.
||: Kom her min elskede natteravn! :||

4
Så lykkelig,
jeg kunne græde.
Nu danser vi
af lutter glæde.
En dans til elskovsmusikkens strøg.
||: Vi skal nok snart købe bryllupstøj! :||

 

DEN ONDE FRU KIRT OG HR. LUDVIG MUNK

1
Hr. Morten var ung og kåd.
Den rige ålborgborgmesters søn.
I Randers står hans bryllupsfest.
Hans brud er rig og køn.
                      Frels os fra det onde
                      røverpak i Rold.

2
Han rejste hjem fra Randers
med bryllupstog  og fæstemø.
Hun skreg da de nå’de den mørke skov:
”De stimænd volder os vor død”.
                      Frels os fra det onde
                      røverpak i Rold.

3
Da praled’ den kåde hr. Morten:
”Sagtens vi når til Ålborg by.
Mig skader ingen ufredsmand.
Mig skærmer min faders ry”.
                      Frels os …

4
Den onde fru Kirt på Nørlund
giver sin husbond strenge bud:
”Hr. Ludvig, du plyndrer det bryllupstog.
Skån hverken gods eller brud!”
                      Frels os …

5
”Frygt ikke hr. Mortens fader.
Slå ned for fod hver trodsig mand!”
Hr. Ludvig munk slog ned for fod
ud’n hensyn til rang og stand.
                      Frels os …

6
Omkring i Himmersyssel
var hverken ret eller hjælp at få,
thi øvrigheden var magtesløs.
Den lod de røvere gå.
                      Frels os …

7
Omkring i Himmersyssel
var hverken ret eller hjælp at få.
”Dronning Margrete send din hær!
Du kan de røvere slå”.
                      Frels os …

8
Margrete var dronning af ære.
Tålte ingen røvermagt.
Hendes hær omslutted’ røvernes borg.
Margrete stod selv på vagt.
                      Frels os …

9
Seks skud fra en dobbelt kartove
ramte det fæle røverslot.
Margrete Kirt og Ridder Munk
gav op i skam og spot.
                      Frels os …

10
De røvere tigged’ om nåde;
men Nørlund blev brændt og røverne hængt.
I Himmersyssel var atter fred
da røvernes magt blev sprængt.
                      Frels os fra det onde
                      røverpak i Rold.

 

 

MADTYVENS SANG (6 vers)

1
Højt oppe på en tagryg
i den sorte vinternat
med min snude i en skorsten
ska’ jeg prøve at få fat!
Kor: Ska’ han prøve at få fat!
        Med sin snude i en skorsten
        skal han prøve at få fat.

2
Min lange jernkrog rusker
både flæsk og fårelår
som er hængt i skorstensrøgen.
Det er dejlig mad jeg får.
Kor: Det er dejlig mad han får!
        Det har hængt i skorstensrøgen.
        Det er dejlig mad han får.

3
Med snuden sort og sodet
og med stor forsigtighed
får jeg fat i flæskesiden
og ta’r fårelåret med.
Kor: Han ta’r fårelåret med.
        Han får fat i flæskesiden
        og ta’r fårelåret med.

4
Hos fattigfolk er føden
ellers bare grød og grød.
Ikke én skal få at vide
hvordan vi får råd til kød.
Kor: Hvordan vi får råd til kød.
        Ikke én skal få at vide
        hvordan vi får råd til kød.

5
Jeg gi’r det til min kælling
og til vores sultne børn.
Der er sang når sulemaden
skubber sulten væk fra dør’n.
Kor: Skubber sulten væk fra dør’n.
        Der er sang når sulemaden
        skubber sulten væk fra dør’n.

6
Vi bider, flænser, gnasker
og vi smasker os til smag.
Vi får flæskefedt på hagen.
Jo, jeg kan mit tyvefag.
Kor: Jo, han kan sit tyvefag!
        De får flæskefedt på hagen.
        Jo, han kan sit tyvefag.

 

KARENS FORÅRSHÅB

1
Den grønne bøg på bakkens top
bli’r gul og brun og giver op,
når efteråret kommer.
De skøre stilke løsner sig.
Men jeg har lært at trøste mig
og glæde mig til sommer.

2
Skønt jorden er i vintervold,
fik bøgen kastet tusindfold
af bog omkring sin stamme.
Nu ligger de og venter på
at livet snart vil genopstå.
Det la’r sig ikke lamme.

3
Farvel forfrosne mørketid.
Den våde vind har gjort dig blid,
og kulden lod sig kyse.
Den lange vinter blev til vår.
Nu håber vi på gode kår.
Ja, nu vil solen lyse.

 

 

SANGE FRA ”HC og ANDERSEN”. Bogudgave forlaget DRAMA 2005
Musik: Jakob Høgsbro. Nodetillæg i bogen.

GARTNERNES DUET

LYTSEN og NEJSEN:
I Rosenborg Have står våren på spring.
Igen er vi gartnere kommet i sving.
Vi river og fejer
langt mer’ end vi plejer.
Der’ flot her i haven hvor statuen står.
Den gamle forfatter er ung – i år.

LYTSEN:
Det’ Hans Christian Andersens fødselsdag nu.
To hundredårs dagen, den er da et clou.
Han rører mit hjerte.
Det’ knapt jeg kan bær’ det.
Hans ord sætter rent fantasien i gang.
De klinger endnu som de klang – engang.

NEJSEN:
Jo, Hans Christian Andersen, vel var han stor,
og nu er jeg med i hans fødselsdagskor.
Står gerne på pinde
og ærer hans minde.
Men regn ikke med at jeg er så naiv
at tro en skulptur vågner op – til liv.

LYTSEN: Hør alfernes sange. De toner så lyst.
NEJSEN: Jeg hører kun vindens og træernes dyst.
LYTSEN: I Rosenborg Have / NEJSEN: Der’ meget at lave
                  er livet en gave.    /                  i Rosenborg Have.
LYTSEN og NEJSEN:
                   Vi hilser dig, Andersen, og du skal ha’
                   vor dybe respekt og et stort – hurra!

 

 

ALFERNES SANG

(A-stykke)
Natten er kommet, og månen er lys.
Bøgene suser i vindenes gys.
Dugdråber glimter på græs og på blade.
Spindelvævsbroer er en promenade.
(A-stykke)
Klokken i landsbyens tårn ringer tolv.
Nu er det midnat i skov og på vold.
Træerne står ganske stille og tyste.
Roser fortryllende månebelyste.

 

(B-stykke)
Nissen har banket og hvisket og kaldt.
Alferne vågner til liv overalt.
Ud fra hver blomst kigger små lyse ho’der.
Synger og klukker som bække og floder.

(A-stykke)
Fnuglette vingede alfer i leg
gynger på dugdråber. Sikken ståhej.
Falder mod jorden når dråberne triller.
Alt er for sjov. Der er ingen der driller.

(A-stykke)
Hvis du er god, vil det dejlige ske:
tusind små puslinger får du at se.
Hvis du er ond, vil du få dem at føle.
Straffen vil nå dig. De vil ikke nøle.

(B-stykke)
Natten får ende når solen står op.
Alferne skjuler sig, hver i sin knop.
Dugdråber tørrer. Så nu slutter festen.
Spindelvævsbroerne brister i blæsten.

 

 

MIES ROCK

(A-stykke)
Så tit ud på farten.
Må ik’ gå i stå.
Nej, leve livet hurtigt.
Jeg ta’r hvad jeg kan få.
Sulten efter smarte drenge.
Stærke mænd gi’r mig kick.
Familien er kasseret.
Dem er et nummer for antik.

(B-stykke)
Alle fyrene vil ha’ mig,
tror de kan få lov at ta’ mig.
Mega bikes. Lak og krom.
Lugt af læder og benzin.
Jeg er cool. Jeg er sej.
Hele verden er sgu min.

(A-stykke)
Min far body builder,
et liv i system.
Min mor i lotusstilling
på flugt fra sit problem.
Jeg vil leve som jeg føler,
ligeglad med konflikt.
Den totale frihed!
Der’ ingen tvang og ingen pligt.

(B-stykke)
Alle fyrene vil ha’ mig,
tror de kan få lov at ta’ mig.
Mega bikes. Lak og krom.
Lugt af læder og benzin.
Jeg er cool. Jeg er sej.
Hele verden er sgu min.

(C-stykke)
I dag er jeg til motorcykler.
I morgen på café.
Stærke drinks og sjove piller.
Lad leve, og lad ske!
Der er fest overalt.
Det er livet jeg har,
dét er livet jeg har valgt.

(D-stykke)
Alle fyrene vil ha’ mig,
tror de kan få lov at ta’ mig.
Mega bikes. Lak og krom.
Lugt af læder og benzin.
Jeg er cool. Jeg er sej.
Hele verden er sgu,
hele verden er sgu,
hele verden er sgu min.

 

 

EVENTYRFIGURERNES SANG TIL HCA

DE USKREVNE:
(A-stykke)
Vi vrimler i din hjerneskal.
Det’ ikke noget stjernebal.
Du må gi’ dig til at skrive.
Se at bringe os til live.
Tag og luk os ud, HCA!

DE SKREVNE:
(A-stykke)
Vi undslap fra din fantasi.
Det’ godt for så er man da fri.
Børn og voksne kan vi fryde
i hver gade og hver gyde.
Godt, du slap os ud, HCA!

DE USKREVNE og DE SKREVNE:
(B-stykke)
Du digter ved din skrivepult.
Mon arket snart vil blive fuldt?
Eventyrfigurer,
lykkens troubadurer.
Luk dem alle ud, HCA!

 

HC (drengen) ANKLAGER SIN FAR

Bare gå
fra os du aldrig rigtig så.

Bare gå
fra det du ikke kan forstå.

Bare gå
fra dem du ikke kunne nå.

Bare gå
du’ ikke til at stole på.

Bare gå
det hjælper ikke spor at slå.

Bare gå
der’ ingen kærlighed at få.

Bare gå
ja, så bli’r dagen mindre grå,
for så bli’r dagen klar og blå.
Bare gå. bare gå. Bare gå. Bare gå.

 

FALSK FLIRT

Nu danser de
med blanke øjne
og smiler sødt
til lumske løgne.
De kvidrer højt som et spurvekor
og hvisker lokkende søde ord.

Kom ud min ven
i aftenluften
og tag min hånd
og glem fornuften.
Uskyldig snak som en lokkelyd.
Så er han blindet af lyst og fryd.

Men hvis han tror
han er bedraget,
og hun har snydt,
og han er vraget,
er hans facade et sølle levn.
Så brøler han på en grusom hævn. (3 gange).

 

VÆR DIG SELV

Eventyret er fantasi.
Det kan sætte din tanke fri.
Lette som alfer der danser,
vågner de sovende sanser.

Syng de ord som du bedst kan li’.
Leg med lyd. Det er poesi.
Sange, som du kan fornemme,
passer perfekt til din stemme.

Spil teater, og fold dig ud.
Ind på scenen og stå for skud.
Nu har du kastet din lænke.
Blæs på hvad andre vil tænke.

”Vær dig selv”, var det gamle råd.
Vis, du også kan yde no’ed.
Så er du rigtig i live.
Alle har noget at give.

 

SANGE FRA ”DET KOSTER MINDST EN HERREGÅRD”. IRUP 1691 – 1708 
2005
Musik: Allan Holm Hansen

 

VUGGESANG

Du kan ligge der og smile,
fylde mig med varme.
Ja, din lille krop kan hvile
trygt i mine arme.

Mens din fine bløde finger
kildrer min, den grove,
svæver vi på lette vinger
hen hvor du skal sove.

Se, min lille trætte unge:
Der er mørkt bag ruden.
Nu bliver dine øjne tunge.
Du skal ned på puden.

 

MADSANG

KØKKENPIGEN LISE:
Grød nok i vældige skåle.
Øjne vil blinke og stråle.
Mad til hver staldkarl og knægt.
Alle er sultne og trætte.
Snart er de glade og mætte.
Maden er altid perfekt.

DRENGE SOM TROLDENE I SAGNET:
Trolde er dovne og dvaske,
men vi kan bøvse og smaske.
Æder fra folkenes bord.
Hurtigt vi fadene tømmer,
fylder dem op med høm-høm’er,
skråler og griner i kor.

 

METTES SANG (variant fra Fanden te’ røvere)

1
Jeg spejder ud
ad dørens åbning
med sitrehud
og varm forhåbning.
I aften kommer min ven til mig.
||: Til legestue. Han er på vej! :||

2
Kom rask min ven
i aftenvinden.
Herned, herhen
med blus på kinden.
Mit åndedræt er i vild galop.
||: Min lykke danser på bakkens top. :||

3
Han løber nu.
Der’ trin på vejen.
Han råber: Du,
du er min egen!
Jeg møder ham med min åbne favn.
||: Kom her min elskede natteravn! :||

4
Så lykkelig,
jeg kunne græde.
Nu danser vi
af lutter glæde.
En dans til elskovsmusikkens klang.
En dans til elskovsmusikkens klang.

 

HØSTFOLKENES ARBEJDSSANG

Sol og blæst
gør høsten bedst.
Den arme får
den sidste rest.
Piger, koner,
lokketoner.
Dreng og mand
har bryst i brand.

Bedst er høst
når liv og lyst
på egen jord
gir brød på bord.

Piger, koner,
lokketoner.
Dreng og mand
har bryst i brand.

 

EFTER HOVERI PÅ DEN FORFALDNE HERREGÅRD

FOLKENE:
Irup var blevet forsømt og beskidt.
Muren var hullet, og alting lå smidt.
Nu har vi lappet og fuget.
Stenbroen pikket og luget.
Der’ pænere nu end i går.
Det’ al den belønning vi får.

Mursten og mørtel har vi slæbt omkring.
Ri’fogdens pisk holdt de trætte i sving.
Nu har vi kravlet på stiger,
hamret på nagler og spiger.
Der’ pænere nu end i går.
Det’ al den belønning vi får.

Pludselig var der kun råb og panik.
Ingen historier, leg og komik.
Selv om vi følte os dumme,
sled vi os ømme og krumme.
Der’ pænere nu end i går.
Det’ al den belønning vi får.

 

SANGE FRA ”KAPTAJN JAGD”. Dansk krigshelt og foregangsmand i Thy” 2006. Opført 2007.
Musik: Jørgen Østergaard

 

DIGTER (om Kaptajn Jagd og Sjørring sø):
Det var dengang kaptajnen
husered’ på egnen.
Han tappede søen for hver dråbe vand.
Da vandet var fosset
så stod han med godset:
Et tusind fem hundrede tønder af land.

Og han ejed’ det hele,
men han måtte dele,
for han havde lånt, og nu havde han gæld.
Der var svindsot i kassen.
Sådan endte stadsen.
Hans herlighed gik så aldeles på hæld.

 

DIGTER (om Kaptajn Jagd som amtsforvalter):
I et kontor så mørkt og beklumret
sidder hr. Jagd og                           (”Jagd og” rimer på ”akter”)
roder med akter.
Mangen en sag som folk har forplumret,
skal han behandle,
gerne forvandle.
Ingen må se at nogen har slumret.

 

TREÅRSKRIGENS FRIVILLIGE:
I kirkegårdens mørke
 i Agerskov ved nat
her flammer båler livligt,
og stærke mænd ta’r fat.
Her flammer båler livligt,
og stærke mænd ta’r fat.

En gryde over bålet
er nu i lystig kog.
Vi koger ”prøjsersuppe”
fra hærens kogebog.
Vi koger ”prøjsersuppe”
fra hærens kogebog.

Én står på kirketaget
og kaster plader ned.
De bli’r støbt om til kugler,
så Danmark kan få fred.
De bli’r støbt om til kugler,
så Danmark kan få fred.

Det rette antal kugler
fordeles rundt til os.
Så griber vi til våben.
For Danmark vil vi slås.
Så griber vi til våben.
For Danmark vil vi slås.

Nu går vi ud i kampen
fra både land og by,
og hvis vi ser en prøjser,
så får han et skud bly.
Og hvis vi ser en prøjser,
så får han et skud bly.

 

DER VAR ENGANG

Der var engang hvor manden var en mand,
som egenrådig fulgte sin forstand,

og derfor fik han magt.
En sådan mand var Jagd.

Der var engang hvor manden gik i krig
og vandt sin ære under skud og skrig.

Han satte sine spor,
og derfor var han stor,
og derfor fik han magt.
En sådan mand var Jagd.

Der var engang hvor manden skulle frem.
Så måtte konen passe børn og hjem.

Hun sagde aldrig fra.
Det fik han ære af.
Han satte sine spor,
og derfor var han stor,
og derfor fik han magt.
En sådan mand var Jagd.

 

DE TRE OFFICERER (om Jagd):
Han syn’s han er bedre end os officerer.
Det er den skinbarlige tossekomik.
Han har mere tiltro til sine ideer
end til militærakademisk taktik.
Øv!

Han blæser på rangorden og idealer.
Den gadedreng har en modbydelig tæft
for hvordan man mænger sig blandt generaler.
Så hvem kan få ham til at holde sin kæft?!
Øv!

 

FAR SOVER

Se, nu sover far og drømmer.
Han er træt og mat.
Vi må være stille,
ikke være vilde.
Når han lukker sine øjne,
hvisker vi godnat.

Men når han har fået kræfter,
ta’r han fat på ny.
Vi er lutter øre.
Ja, for vi skal høre
om hans mod og svære kampe
og hans tid i Thy.

 

ARBEJDSSANG

En gammel sø
bli’r land
når kaptajn Jagd befaler.
Et stort projekt
i Thy
til tusinder rigsdaler.

En trillebør,
en skovl
og mænd med stærke næver.
En masse slid
og slæb
er hvad kaptajnen kræver.

Vi graver dybt
og tungt.
Vi er i kamp mod tiden.
Men vi får liv
og løn,
om ikke før så siden.

 

VÆLGERNE OM VALGET

Der var lusk, der var snak, der var masser af løgn.
Der var modstand mod nye ideer.
Og de skumled’ og rasede søndag og søgn.
Ja, Kaptajnen skul’ ik’ få succeser.

For de gårdmand og byfolk, hvor bagstræb var skik,
for de pengemænd, som var nervøse,
for den skrædder, som drømte om landspolitik,
var Kaptajnens ide’r skandaløse.

Men de fattige småfolk fra fjern og fra nær
kunne tjene til føden på egnen.
Så ved valget var stemningen klar for enhver:
Det var småfolk, der valgte kaptajnen.

 

SANGE FRA ” STÆRKE VILJER” 2009

GODSEJERFAMILIER (pengekistesang, kor):
Gamle godser, herresæder,
har historisk ret og magt.
Vi fortjener ros og hæder
for den velstand vi har bragt.
OMKVÆD:
Men regeringens reformer
plager os med nye normer.

BONDEFAMILIER:
Og regeringens reformer
støtter os med nye normer.

GODSEJERFAMILIER:
Eneret på studehandel
bygger dog på sund fornuft.
Vor ulastelige vandel
tåler både lys og luft.
OMKVÆD:
Men regeringens reformer
plager os med nye normer.

BONDEFAMILIER:
Og regeringens reformer
støtter os med nye normer.

GODSEJERFAMILIER:
Udi Holstens hertugdømme
Blir det store marked holdt,
og derfra vil penge strømme
for de stude vi har solgt.
OMKVÆD:
Men regeringens reformer
plager os med nye normer.

BONDEFAMILIER:
Og regeringens reformer
støtter os med nye normer.

GODSEJERFAMILIER:
Prøjserdalere i dynger,
rigsbankdalere kurant,
specier [spesjer], mark og skilling tynger
kisterne fra bund til kant.

OMKVÆD:
Men regeringens reformer
plager os med nye normer.

BONDEFAMILIER:
Og regeringens reformer
støtter os med nye normer.

 

VEKSELSANG

GODSEJERE:
Kærlighedsbånd mellem herre og bonde er brudt.

BØNDER:
Den gamle tids afhængighed er slut.

GODSEJERE:
Fanden selv står bønderne bi.  

BØNDER:
Regeringen gir studehandelen fri!

GODSEJERE:
Regeringen har taget fandens parti.

BØNDER:
Godsejervældet er snart forbi. 

 

BOELS SORG

Åh, det gør ondt at se ham nu,
hvor han så brat slår alt itu.
For selv at komme ud og frem
forlader han sit hjem.

Han rejser fra sin fødegård,
slår barndomsårene i skår.
For ham er vore kår for små.
Nu vil han højt på strå.

Vi frygter for vor alderdom.
Nu blir den meningsløs og tom.
Det har sin pris at han blir fri.
Farvel. Det er forbi.

For han er blevet gal og vild.
Erfaren snak er bare spild.
Hans hjerte er en stenhård skal,
men hovmod står for fald!

                     

GODNATSANG (også brugt i Det koster mindst en herregård)

Du kan ligge der og smile,
fylde mig med varme.
Ja, din lille krop kan hvile
trygt i mine arme.

Mens din fine bløde finger
kildrer min, den grove,
svæver vi på lette vinger
hen hvor du skal sove.

Se, min lille trætte unge:
der er mørkt bag ruden.
Nu bliver dine øjne tunge.
Du skal ned på puden.

 

BOELS SANG VED FALLITTEN

Åh, åh.
Ja, nu gør det rigtig ondt.

Alt er solgt, og alt er tabt.
Væk er alt hvad vi har skabt.
Nøjsomt tog vi fat med lempe,
(pause) mangled’ kraften til at kæmpe.

Åh, åh.
Ja, nu gør det rigtig ondt.

Tidens nye stærke strøm
blev kun en urolig drøm.
Al den frihed vi blev givet
(pause) nå’de os for sent i livet.

Åh, åh.
Ja, nu gør det rigtig ondt.

Her er livets sammenbrud.
Håb og tro er ebbet ud.
Det er nu vi får at mærke:
(pause) Lykken er kun for de stærke.

Åh, åh.
Ja, nu gør det rigtig ondt.

 

BISSEKRÆMMER PÅ KRO

Uh, jeg er vranten og våd.
Træls er den vej jeg har gå’d.
Stagende træt og forkommen.
Jeg skal ha’ noget i vommen.
Dejligt at falde til ro,
lune sig lidt i en kro.
KOR:            Dejligt at falde til ro,
lune sig lidt i en kro.

Kogte kartofler og brød.
Her er der slet ingen nød.
Herligt at komme til sæde,
smaske og ræbe af glæde.
Snart er jeg mæt og tilpas.
Så skal jeg ha’ mig et glas.
KOR:            Snart er jeg mæt og tilpas.
Så skal jeg ha’ mig et glas.

Når jeg har øl i mit krus,
glemmer jeg lopper og lus.
Snapsen gør godt i min mave.
Verden er atter i lave.
Borte er uro og pres.
Nu er jeg glad og tilfreds.
KOR:            Borte er uro og pres.
Nu er jeg glad og tilfreds.

Applaus og anerkendende snak blandt folk.

 

MARKEDSSANG

Til marked, til marked, til marked.
Til gøgl og kommers og til brølende dyr.
De tramper og pruster og stanger.
Et leben, en råben, et farligt postyr.

For driften er nået til målet,
og nu skal den sælges, den thylandske stud.
Der handles og klaskes i hænder
med ham, der præsterer det højeste bud.

Her møder den snu den naive.
Han løber en risiko ved at slå til.
Den dygtige høster gevinsten.
På marked er dagen og vejen på spil.

 

BRYLLUPSKANON

Gifter du dig for lyst,
det fortryder du allerførst [allerføst].
Gifter du dig for gård,
det fortryder du inden år.
Gifter du dig for gudsfrygt og dyd,
så får du altid fryd.


BRYLLUPSNAT

Dagens uro blev til stilhed.
Brudeparret gik til ro.
Bryllupsnattens blide mildhed
svøber sig omkring de to.

Mand og kvinde ene sammen.
Han er tung af fest og rus.
Hun er hed af elskovsflammen:
Der skal komme børn i hus!

Hun har drømt om læbers møde,
sødmen ved et elsket bryst.
Føler kærligheden gløde,
lukker op for liv og lyst.

Ak, når solsortsangen hæver
sig med blød melodisk klang,
ser hun hvordan manden svæver
bort i søvnens vingefang.

 

KÆRLIGHEDEN SØNDERSLIDT

Hvordan skal det dog gå,
når det så hurtigt gik så skidt?
Da festen gik i stå,
var kærligheden sønderslidt.
Oh, ak og ve,
vi så det ske.

Og brylluppets magi
blev til et simpelt mareridt
med had og hysteri
for to, der spillede fallit.
Oh, ak og ve,
vi så det ske.

                                                                                           

BISSEKRÆMMER OM LÆNGSEL:
Jeg længes bort fra den våde marsk,
de kolde, bidende vindes land.
Min krop er stiv og min tanke harsk.
Min stemning skifter som tidevand.

Jeg kom fra Rhindalens bløde luft,
fra barndomsegnen, hvor vinen gror.
Var vant til flodbrinkens blomsterduft,
det tabte land, hvor mit hjerte bor.

Men jeg vil rejse herfra en dag
til drømmelandet og gode kår         
og nyde livet i ro og mag?
Så vil jeg glemme de bitre år.     

 

FARS VILJE

ELLEN (synger):
To studehandlerdøtre skul’ ikke gå i frø.
Da de blev giftemodne, stod bejlerne i kø.
De kom fra gode slægter og bad om deres hånd.
For slægterne blir styrket igennem elskovsbånd.

METTE (synger):
Den ældste, som hed Mette, blev gift med en fra Mors.
Han tænkte kun på stude. Så han blev hendes kors.
Skønt Mette var forelsket i smedesvenden Knud,
bestemte Mettes fader, hvor Mette skul’ stå brud.

TOVE (synger):
Men Mettes søster Tove sa’ ”Ikke tale om,
at jeg vil la’ mig gifte med en umulig gom”.
Da kom der én fra Brøndum, som Toves far ku’ li’,
og så var Toves drømme om frie valg forbi.

ELLEN, METTE og TOVE (synger):
I deres grønne ungdom, da drømmene fik luft,
blev deres viljer stækket af deres fars fornuft.
Nu sidder de og styrer på hver sin gode gård.
Besegler partnerskaber og har solide kår.

 

ULOVLIGT LANDPRANG

MAND 1 (synger):
Pranger, min ven, nu ingen snak.
Du sælger mig nok en pose tobak.

KVINDE 1 (synger):
Pranger, lad mig nu se dit garn.
Jeg strikker en trøje mer’ til mit barn.

PRANGER 1 og KOR (synger):
Men I skal tie stille,
og I må ikke røbe,
at jeg går rundt og sælger
de ting, som I vil købe.
Jeg’r ikke bondefanger,
men kun listig pranger.

MAND 2 (synger):
Pranger, nu skal jeg skære siv.
Så må jeg have en lommekniv.

KVINDE 2 (synger):
Pranger, du får et godt krus øl
og sælger mig nåle og fingerbøl.

PRANGER 2 og KOR (synger):
Men I skal tie stille,
og I må ikke røbe,
at jeg går rundt og sælger
de ting, som I vil købe.
Jeg’r ikke bondefanger,
men kun listig pranger.

MAND 3 (synger):
Pranger, min pibe bli’r så pæn
med pibeho’de af porcelæn.

KVINDE 3 (synger):
Pranger, je’ skal ha’ nyt gardin
og kniplinger, bånd og tolv alen lin.

PRANGER 3 og KOR (synger):
Men I skal tie stille,
og I må ikke røbe,
at jeg går rundt og sælger
de ting, som I vil købe.
Jeg’r ikke bondefanger,
men kun listig pranger.

 

ALT TABT

Alt er solgt, og alt er tabt.
Væk er alt hvad vi har skabt.

Tidens nye stærke strøm
blev kun en urolig drøm.

Det er nu vi får at mærke:
Lykken er kun for de stærke.

 

SLUTSANG / THYSANG

Thyland slænger sig på Jyllands skulder,
stemmer ryggen op mod hav og rusk,
lader bidevind og bølgers bulder
skabe folk og forme træ og busk.
Lyset mellem hav og fjord bedårer.
Folk får jysk natur i alle årer,
og når havet slår med eftertryk,
ryster Thy sin lyse skumparyk.

Bonden gik med øjet farvemættet,
pløjed’ jorden med sit studespand.
Rodfast, men med blikket udadrettet,
havde han talent som handelsmand.
Evner for at købe og at sælge.
Ingen tvivl om, hvad han skulle vælge:
Markedsrejsen, vel tilendebragt.
Hjemmefødning med global kontakt.

Thyland åbner armene mod fjorden,
rækker tunger ud og slikker salt,
favner hver, som vil ta’ hånd om jorden,
byder op til virke overalt.
Kæmpehøje står og gemmer minder,
medens tiden uophørligt rinder.
Gådefuldt og frodigt sceneri!
Frydefuld og magisk poesi!

 

 

©  by Niels Stokholm
Ydesvej 1
7790 Thyholm
Tlf. 97871406
E-mail niels@nielsstokholm.dk
www.nielsstokholm.dk